Tíðindi

Brevstemmeafgivning på Færøerne til folketingsvalget tirsdag den 1. november 2022 i Danmark og Grønland
Tirsdag den 1. november 2022 afholdes der valg til Folketinget i Danmark, Grønland og på Færøerne mandag 31. oktober.
Vælgere, der er opført på valglisterne i Danmark eller Grønland, men som midlertidigt opholder sig på Færøerne, kan brevstemme til folketingsvalget i Danmark henholdsvis Grønland på kommunekontoret, Skúlavegur 10, Strendur.
Ret til at stemme, herunder brevstemme, til folketingsvalg har enhver, der på valgdagen
• har dansk indfødsret (statsborgerskab),
• er fyldt 18 år,
• har fast bopæl i riget og
• ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er
umyndig).
Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på de færøske folkeregistre eller hos de særligt bemyndigede stemmemodtagere på Færøerne.
En brevstemme skal imidlertid være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at den kan være sendt hjem og modtaget i vedkommende kommune i Danmark henholdsvis i Grønland, inden afstemningen går i gang på valgdagen.